Den vigtigste regel i træning og i livet
Hvis du spørger alle, der træner regelmæssigt i fitnesscenteret, om deres vigtigste regel for succes, vil de sandsynligvis alle komme tilbage med det samme svar. Tøglen til succes er et princip, der kaldes progressiv overbelastning. I træningen betyder det, at man løfter lidt mere vægt eller laver et par flere gentagelser, end man gjorde i den foregående session.
På ugebasis er progressiv overbelastning normalt ret lille. At lægge et kilo til din squat hver gang lyder ikke af meget. Men hvis du gør det hver uge, vil du squatte 52 kg ekstra næste år.
(Det svarer til vægten af en fuldvoksen hanchimpanse).
Konsekvent anvendelse af principperne om progressiv overbelastning i din træning anses for at være den vigtigste faktor, der skaber resultater.
Og hvis det er sandt i træningscentret ... så forestil dig, hvilken indflydelse progressiv overbelastning kan have på resten af dit liv!
Hvis du læste en ny bog hver måned, hvor meget mere viden ville du så have på dette tidspunkt næste år? Hvis du mestrede en sund vane hver uge, hvor meget bedre ville du så ikke have det til sommer? Hvis du gjorde lidt mere ud af dine relationer hver dag, hvor meget tættere ville du så være på de vigtige mennesker i dit liv?
Vi lever i en verden, hvor alle vil have succes fra den ene dag til den anden, men virkeligheden er meget sjældent så enkel. Derfor giver de fleste mennesker op, når de ikke oplever øjeblikkelig tilfredsstillelse, og bruger derefter deres liv på at beklage sig over, at de ikke har succes.
Se på disse tre spørgsmål til større sundhed og lykke, som ofte stilles for at leve et mere indholdsrigt liv.
At mestre noget tager måneder, år eller endda årtier. Man kommer ingen vegne ved at forsøge at blive en succes fra den ene dag til den anden. Konsekvent anvendelse af principperne for progressiv overbelastning over tid vil gøre det.
Nogle gange vil dine fremskridt føles smerteligt langsomme. Der vil være dage, hvor du føler, at du går baglæns. Men små og konsekvente forbedringer over tid VIL give resultater. Og om et par år lover jeg, at du vil se tilbage og blive overrasket over, hvor langt du er kommet. Hvorfor ikke gøre dine handlinger lige så store som dine drømme og anvende progessiv overbelastning i dit liv.
På hvilke områder af dit liv kan du anvende progressiv overbelastning i dag?
- Josh